Calathea stjæler opmærksomheden
Elsker du også at have mange planter stående og stjæle opmærksomheden i dit hjem. Så kom forbi vores Silvan butikker og se vores store udvalg af planter. Vi har dekorative grønne planter med opret vækst og særprægede flotte blade. Vi har flere flotte varianter som f.eks. Calathea Orbifolia eller Calathea Ornata.
Calathea er nogle af de mest dekorative planter grundet deres blade. Bladende findes i forskellige former, størrelser og farver, og der er ikke to blade, der er ens. De kan ligne nogle små håndmalede kunstværker i farverne fra lysegrøn og mørkegrøn til lyserød og bordeauxrød. De forskellige arter stammer fra de tropiske egne af Amerika.
En lidt krævende plante
Calathea-planten har et par krav, der gerne skal opfyldes, for at den har det godt og står smukt i dit hjem. Den kræver en placering med en høj temperatur – helst mellem 22-28 °C om sommeren og 16-18 °C om vinteren. Den trives ikke i direkte sol, men vil gerne stå mere skyggefulde steder i hjemmet, hvor den kan få en moderat mængde af indirekte lys. Den er heller ikke alt for glad for træk, da den så kan få brune blade.
Vanding og gødning
Et andet krav, Calathea-planten har, er, at den også at den har brug for en høj luftfugtighed, så husk gerne at overbruse den med vand i en forstøver dagligt hen over sommeren og gerne 1-2 gange ugentlig hen over vinteren. Planten har også brug for rigeligt vand over sommeren, gerne lunt vand uden kalk. Pottejorden skal gerne være jævnt fugtig, hvilket svarer til ca. 2-3 vandinger om ugen. Calathea skal også gødes jævnligt i vækstperioden med flydende gødning ca. hver 14. dag. De behøver dog ingen gødning og meget lidt vand om vinteren.