Stigrus til stier, indkørsler og petanquebaner
Champost Stigrus er en blanding af stenmel og knust granit, der er velegnet til anlægning af stier, indkørsler og petanquebaner. Den fine kornstørrelse gør materialet egnet til at skabe en jævn og fast overflade, som kan komprimeres til et stabilt underlag. Stigruset har en kornstørrelse på 0-5 mm og leveres i en bigbag med 1.000 kg.
Levering til din adresse
Levering foretages kun til brofaste øer i Danmark og leveringstiden er op til 5 arbejdsdage. Varerne kommer på en palle med lastbil, som har brug for en frihøjde på 4 m og en fribredde på 4 m. Pallen leveres til kantsten på faste underlag som fliser, beton eller asfalt, hvis ikke andet er aftalt. Den bliver desuden stillet på lovligt område, som ikke forstyrrer trafikken.


