Hækl en sød amigurumi-figur med et komplet DIY-kit
Med dette DIY-hæklesæt får du, alt du skal bruge til at hækle din egen amigurumi-figur. Amigurumi er en japansk hæklekunst, hvor du hækler små figurer og dyr, som får form og personlighed med fyld og fine detaljer. Det hyggelige projekt er velegnet fra 12 år og opefter og er til dig, der er let øvet i hækling. Sættet er også velegnet som gave til en, der holder af kreative projekter.
Sættet indeholder garn, hæklenål, fyld og opskrift til én figur. Garnet består af 85 % bomuld og 15 % andre fibre. Det er blødt, stærkt og let at arbejde med. Du skal blot selv have en nål klar til at hæfte de hæklede ender.



