Lær at strikke med et komplet DIY startsæt
Med dette DIY-strikkesæt får du alt, du skal bruge til at lære strikning helt fra bunden. Sættet indeholder bomuldsgarn i 5 forskellige farver, str. 3 rundpinde, 9 stk. maskemarkører, målebånd, 3 forskellige garnnåle og stofpose. Det er dermed også velegnet som gave til en, der gerne vil i gang med at strikke.
Når du scanner sættets QR-kode bliver du ført ind i Creativ Companys læringsunivers med trin-for-trin-videoer, der guider dig gennem grundteknikkerne. Du lærer 3 forskellige masker, hvordan du starter dit arbejde, skifter farve og afslutter. Undervejs strikker du 6 bløde karklude i forskellige mønstre og farver.






