Sæt med 5 stk. strømpepinde i aluminium
Med disse strømpepinde kan du strikke alt fra strømper, ærmer, vanter, huer og andet småstrik. De er nemlig perfekte til at strikke rundt, når arbejdet har en lille omkreds. Derfor indeholder sættet 5 ens strømpepinde, så du kan fordele maskerne på 4 pinde og strikke med den 5. Pindene har en længde på 20 cm og findes i forskellige tykkelser.
Strømpepindene er lavet i aluminium – et godt, alsidigt basisvalg, der gør dem både lette at arbejde med samt holdbare til mange strikkeprojekter. Den glatte overflade får garnet til at glide let over pindene, så du ikke skal bruge unødig kraft på at flytte maskerne, når du strikker. Du kan bruge metalpindene til strømpegarn, blandingsgarner, bomuld, uld og andre garntyper, der passer til pindene tykkelse.
Sådan kommer du i gang med strik
Er du grøn inden for strik, kan det være en god idé at finde en strikkeopskrift for begyndere. I opskriften vil der stå, hvilken type og tykkelse strikkepinde, du skal bruge. Der vil typisk stå det anbefalede garn og det forventede garnforbrug. Videoer kan også være en god hjælp, da de kan guide dig gennem de forskellige strikketeknikker.
Har du allerede indkøbt garn, du gerne vil bruge til et projekt, kan du se den anbefalede tykkelse strikkepinde på garnets banderole – båndet omkring garnnøglet. Pindenes tykkelse har betydning for resultatet. Tyndere pinde giver et tættere strik, mens tykkere pinde giver et løsere og mere luftigt strik med det samme garn.


