Kraftigt tubegarn i 100 % bomuld med nylonfyld
Dette tubegarn er i 100 % bomuld, der er strikket som et rør og fyldt ud med nylonfyld. Det fyldige garn findes i forskellige farver, så du kan give dit projekt det udtryk, du ønsker. Stofgarnet er meget kraftigt, og den anbefalede pindetykkelse er fra 10-12 mm. Et garnnøgle vejer ca. 100 g og har en løbelængde på ca. 45 m.
Bomuld er et naturmateriale, der er blødt og behageligt. Tubegarn er velegnet til at strikke og hækle f.eks. puder, tæpper, puffer og tasker. Garnet skal håndvaskes og tørres fladt. OBS: Garnet kan have knuder som følge af produktionsmetoden.
Sådan kommer du i gang med strik
Er du grøn inden for strik, kan det være en god idé at finde en strikkeopskrift for begyndere. I opskriften vil der stå, hvilken type og tykkelse strikkepinde, du skal bruge. Der vil typisk stå det anbefalede garn og det forventede garnforbrug. Videoer kan også være en god hjælp, da de kan guide dig gennem de forskellige strikketeknikker.
Har du allerede indkøbt garn, du gerne vil bruge til et projekt, kan du se den anbefalede tykkelse strikkepinde på garnets banderole – båndet omkring garnnøglet. Pindenes tykkelse har betydning for resultatet. Tyndere pinde giver et tættere strik, mens tykkere pinde giver et løsere og mere luftigt strik med det samme garn.


