75 ml transparent fugemasse til sanitet og konstruktion
Har du nogle utætheder omkring dine konstruktionsfuger og sanitære fuger? Så kan du gøre brug af denne silikonefugemasse til sanitet og konstruktioner, som anvendes til bl.a. tætning i badeværelser, brusekabiner, mellem sanitære installationer og lignende. Fugemassen er desuden særlig velegnet på glatte flader som f.eks. glas, emalje, hård pvc, rustfrit stål m.m.
Du får her denne sanitets- og byggesilikone fra Dana Lim, som er en neutral og elastisk 1-komponentsfugemasse. Den hærder ved reaktion med luftens fugtighed og danner en elastisk fuge, der kan optage bevægelser på op til +/- 25 %. Silikonemassen er i farven transparent, og du får her 75 ml.
Påføring af fugemassen
Du skal påføre fugemassen ved temperaturer fra +5 til +40 °C med en relativ luftfugtighed på minimum 30 %. Ved brug skal du afskære patronens gevindtop med en skarp kniv, hvorefter du skal tilskære selve fugespidsen med et skråt snit, der er lidt mindre end fugens bredde. Fugemassen påføres ved hjælp af hånd- eller trykluftspistol. Fugen trykkes på plads og glittes omhyggeligt med en fugepind umiddelbart efter påføring. Vær opmærksom på, at fugemassen ikke kan overmales.
Hærdningstiden ved hindedannelse er ca. 10-20 minutter ved 23 °C og 50 % relativ luftfugtighed. Fuld hærdning med tykkelse på 1-2 mm er efter et døgn ved 23 °C og 50 % relativ luftfugtighed. For maksimal fugebevægelse bør fugens bredde være mellem 6-30 mm. Fugedybden er normalt halvdelen af fugebredden – dog min. 5 mm og maks. 10 mm. Du kan anvende en fugebund i den rette dimension, hvor den placeres efter den ønskede fugedybde.