Få bugt med grimme revner med naturfarvet Plastisk Træ-fugemasse
Er der opstået sprækker eller huller i dit trægulv eller på havemøblerne? Så kan du komme problemet til livs med denne effektive træmasse. Plastisk Træ 638 er en hurtigt hærdende fugemasse til reparationer og udfyldning af revner i træ, og når først massen er hærdet, kan du både save, skære, høvle, slibe, polere og lakere området, uden at det kan ses.
Denne træmasse er i farven natur og passer til mellemlyse træsorter. Udfyldningsmidlet er træbaseret og opløsningsmiddelholdigt, og det har en pastøs konsistens. Det har en lang holdbarhed på min. 4 år i tæt lukket emballage, hvis det opbevares køligt. Træmassen kan bruges både ude og inde.