Varmeeffektiv gasovn – foldbar for nem opbevaring
Denne gasovn fra Day er en varmeeffektiv og fleksibel løsning, når du har brug for en ekstra varmekilde i hjemmet. Ovnen er udstyret med en førsteklasses infrarød brænder med 3 quartz varmerør, og den har 3 varmetrin på 1,5, 2,8 og 4,2 kW, så du hurtigt kan få en behagelig og jævn varme i rummet. Den er velegnet til brug i helt eller delvist isolerede rum på minimum 9 m2 med god ventilering, f.eks. garage eller udestue, og skal placeres frit – gerne centralt i rummet. Ovnen bør ikke bruges i soveværelse, campingvogn eller på båd.
Gasovnen er med ODS-ventil, som gør, at den automatisk slukker ved iltmangel i lokalet. Den har et sammenklappeligt design og er let at transportere og opbevare, når den ikke er i brug. De praktiske hjul gør det nemt at flytte den derhen, hvor du skal bruge den – vær dog opmærksom på, at den ikke må flyttes under brug. Gasovnen måler 72 cm i højden, 42 cm i bredden og har en dybde på 39 cm. Den leveres usamlet og inkl. regulator og slange.





