Test din haves pH-værdi og styrk den med kalk
Test din jord og få svar på om din have mangler kalk. Test jorden for at se om dine planter har de bedste forudsætninger for eksistens og vækst, da planter kræver jord med forskellig pH-værdi. Planter optager bedst næringsstoffer i en frugtbar jord med et indhold af kalk, som passer til den enkelte plante. Med pH-jordbundstesten finder du nemt og hurtigt ud af, om din jord mangler kalk.
Mange haveejere giver græsplænen kalk, selvom den måske ikke trænger til det. Ved at teste jordens pH-værdi (kaldet surhedsgrad) kan du hurtigt og nemt afgøre, om du f.eks. skal give din græsplæne kalk. Din græsplæne kan bedst lide en neutral jord, hvor pH-værdien er 6-7. Test din jord med en pH-jordbundstest og få svar på om du skal give din græsplæne kalk. Er jorden sur, kan du justere pH-værdien med kalk.
Hvilken pH-værdi skal jorden have?
Græs har det bedst i jord med en pH-værdi på 6,0 - 7,0. Rhododendron vil hellere have en sur jord med en pH-værdi på 4,0 - 5,5. Når du har målt din jords pH-værdi (surhedsgrad), kan du nemt se, om du skal give kalk. Hvis pH-værdien i jorden er meget lav, skyldes det, at jorden er en sur. Mos har det godt i sur jord, hvorimod græs kan ikke lide en sur jord, så hvis du har målt jorden i din græsplæne til f.eks. en pH-værdi 4,0, så skal du give den kalk. Kalken gør jorden mere basisk og øger dermed jordens pH-værdi. Når pH-værdien øges, kan græsset bedre optage næringsstoffer fra jorden og blive flot grønt. Mosset får det sværere og trives ikke.
Jordens pH-værdi ændrer sig over tid, idet indholdet af kalk i jorden ændrer sig. Det sker især ved nedbrydning af plantemateriale, som gør jordbunden mere sur. Regnvejr og planternes optag af kalk er også med til at gøre jorden mere sur. Du skal derfor måle din jords pH-værdi løbende. Jord med optimal pH-værdi bør du også give kalk for at vedligeholde pH-værdien på det rigtige niveau.