Støjsvag kompressor med lufttryk op til 8 bar
TE-AC 110/6 Silent Plus er en støjsvag kompressor til dig, der vil have trykluft i garage eller værksted uden unødig larm. Motoren på 550 W giver masser af kraft til hverdagens opgaver og arbejder med et lydniveau på kun 57 dB, så du får en mere behagelig arbejdsdag. Den olie- og servicefri pumpe sikrer samtidig meget lavt vedligeholdelsesbehov.
Den 6 liter store tryklufttank gør kompressoren velegnet til alt fra oppumpning af bil-, motorcykel- og cykeldæk til bolde og luftmadrasser. Du kan også bruge den til lettere opgaver som renblæsning, sandblæsning samt påføring af maling, lak eller olie med det rette trykluftværktøj. Arbejdstrykket kan reguleres op til 8 bar med trykbegrænseren, og med manometeret kan du holde øje med lufttrykket, mens lynkoblingen gør det enkelt og hurtigt at skifte værktøj.
Kompressoren er desuden let at have med rundt. Den lave vægt på ca. 15 kg, det praktiske håndtag og de vibrationsdæmpende fødder gør den nem at flytte og sikrer den står stabilt under brug. Einhell yder 10 års garanti mod gennemtæring af kedlen.







