Drillenisse til sjove nissedrillerier i december
Gør december ekstra sjov med en fræk drillenisse, der kan skabe grin, overraskelser og hyggelige nissedrillerier for de små i familien. Med sin klassiske røde nissedragt, stribede ben og drillende øjne er nissen klar til at flytte rundt i hjemmet og finde på nye narrestreger hver dag. Den kan både stå, hænge og sidde, så du nemt kan placere den i sjove situationer rundt omkring i hjemmet.
Drillenissen er perfekt som en hyggelig juletradition, hvor både børn og voksne kan glæde sig til dagens drilleri. Hæld frugtfarve i mælken, rul toiletpapir ud på badeværelset eller lad nissen tegne i malebøgerne – mulighederne er mange, og kun fantasien sætter grænser for julens nissedrillerier.




