Håndfri brystpumpe med varmefunktion og opladningsetui
Eufy S1 Pro er en elektrisk, håndfri brystpumpe til dig, der ønsker en fleksibel løsning til udpumpning derhjemme eller på farten. Brystpumpen har HeatFlow™-teknologi med 7 varmeniveauer, hvor den bløde silikone varmes op under brug for en mere behagelig oplevelse. Det bærbare design gør pumpen praktisk at bruge i bh’en, så du kan have hænderne fri under pumpningen.
S1 Pro har op til 300 mmHg sugestyrke, 7 intensitetsniveauer og 3 hastigheder, så du kan tilpasse pumpningen efter behov. Via eufy Baby-appen kan du styre pumpen og justere rytme, sugestyrke og hastighed. Den medfølgende opladningscase giver op til 5 dages strøm, så pumpen er nem at tage med på arbejde, weekendtur eller rejse.
Støjsvag brystpumpe med BPA-fri kontaktdele
Brystpumpen er udviklet med et diskret og lækagesikkert design med dobbelttætning, og den har et støjniveau på under 46 dB. Alle dele, der er i kontakt med hud eller mælk, er BPA-fri og fremstillet i fødevaregodkendte materialer. Der medfølger bl.a. 2 pumper med 24 mm brystskjold, indsatser i 17, 19 og 21 mm, magnetiske ladekabler, opbevaringstaske, støvdæksler og rengøringsbørste. Hver kop har en kapacitet på 150 ml. Læs altid brugsanvisningen før brug, og rengør og steriliser delene efter producentens anvisninger.



