Oliepleje til ubehandlet eller ludbehandlet træ
FAXE Prestige Olie Plus er en oliepleje, der er specielt udviklet til oliering af ubehandlet eller ludbehandlet massivt træ og parket i boliger. Olien har et meget højt indhold af forædlede planteolier, der sikrer en dybdegående mætning af træet. Det gør træet smudsafvisende og slidstærkt. Olien har indeklimamærket og opfylder kravene til EC 1Plus-klassificeringen, dvs. den opfylder de højeste miljø- og sundhedskrav for byggeprodukter. Den kan påføres manuelt på små områder og med maskine på store områder. Olien har en rækkeevne på 20-25 m²/liter.
Sådan anvender du FAXE Prestige Olie Plus
Træet skal være finslebet, rent, fedtfrit og tørt. En afrensning med FAXE Trærens forbedrer kvaliteten af olieoverfladen og intensiverer farveeffekten. Bearbejdningstemperaturen er min. 18 ºC. Store flader skal behandles i sektioner på ca. 15 m².
- Rul olien jævnt på. Den skal trække ind i 10-15 minutter og ligge vådt skinnende på træet. Påfør mere olie, hvis der opstår tørre områder.
- Fjern overskydende olie med olieskraber og brug den sammen med frisk olie på det næste område.
- Bearbejd den afskrabede overflade med skuresvamp for at komprimere og glatte den, og tør derefter eventuelle olie-rester af med en sugende klud.
- For en perfekt finish skal området poleres dagen efter med en polerpad og lidt olie (5-10 ml/m²).
- Efter nogle timer kan gangarealer beskyttes med klude eller bølgepap og betrædes. Gulvet skal beskyttes mod vand, indtil olien er hærdet.

