Nem og hurtig installation med grønne sømplugs – 8x80 mm
Hvis du skal montere eller installere træemner indendørs, vil disse sømplugs inkl. sømskruer gøre opgaven nem og hurtig at udføre. Derudover er Fischers N Green-sømplugs fremstillet af 50-85 % biobaseret materiale og er derfor et mere miljøvenligt alternativ til den traditionelle nylonplug – uden at gå på kompromis med kvalitet og bæreevne. Du får her en pakke med 45 stk. sømplugs med fladt skivehoved (undersænket), der er tilpasset med en elforzinket sømskrue, så du ikke skal bruge tid på at samle plug og skrue.
Robuste plugs til sikker montage
Sømplugsene måler 8 mm i diameter og har en ankerlængde på 80 mm. Minimum borhulsdybde for montage er 95 mm. Plugsene er beregnet til gennemstiksmontage. Når du slår dem i, spreder plugsen sig automatisk i to retninger og forankrer således plug og sømskrue solidt og sikkert i byggematerialet. Hvis du efterfølgende skal afmontere selve sømskruen igen, skal du bruge en skruetrækker med krydskærv (stjerne). Sømplugsene er egnede til montering af trækonstruktioner, vægskinner m.m. i alle indendørs byggematerialer såsom beton, mursten, gasbeton, gipsplader o.lign.