Universalplug til brug i alle byggematerialer – 12x70 mm
Fischers robuste universalplugs udmærker sig ved det universelle funktionsprincip, der gør, at disse plugs kan bruges i alle typer byggematerialer. Universalpluggen udvider sig nemlig i massive byggematerialer og sikrer dermed en solid tilslutning. I hule materialer vil pluggen derimod trække sig sammen og danne en knude, som også sørger for en sikker montage. Hvis du ikke kender forankringsunderlaget, der hvor du skal hænge noget op, er Fischers UX-plugs derfor et rigtig godt valg.
Universalplugsene måler 12 mm i diameter og har en ankerlængde på 70 mm. Minimum borhulsdybden er på 85 mm. Plugsene er beregnet til gennemstiksmontage og er lavet i højkvalitetsnylon, som giver en permanent og sikker tilslutning. UX-modellens skrå forbindelsesstykker sørger yderligere for optimal skrueføring, og savtakkerne på overfladen forhindrer pluggen i at rotere i borehullet. Der kan bruges træ- og spånpladeskruer eller ansatsskruer til at fastgøre objektet. Vær opmærksom på, at den maksimale bæreevne (kg) afhænger af materialet, pluggen skal monteres i.