Påfugleblad med smukke grønne og violette blade
Jagter du en mere tropisk stemning i hjemmet, eller vil du bare have mere natur indendørs? Så er denne fiskebensplante helt perfekt til dig. Fiskebensplanten fås i mange forskellige sorter – denne sort går under det latinske navn Calathea Makoyana, men den har også fået navnet Påfugleblad. Planten er er nem at identificere med sine unikke blade i forskellige grønne nuancer på toppen og en smuk violet farve underneden. Ved køb har planten en højde på 45-55 cm og pottediameteren er 17 cm.
Giv din fiskebensplante den bedste pleje
Fiskebensplanten kan plantes i helt almindelig pottemuld til stueplanter. Det er i øvrigt en god idé at anvende en potte med dræn og putte leca-kugler i bunden, så overskydende vand kan løbe fra. Planten vil helst stå i indirekte sol, i et rum med en dejlig lun temperatur. Da det er en tropisk plante, foretrækker den høj fugtighed. Du kan derfor med fordel overbruse den jævnligt - brug evt. en forstøver dagligt om sommeren og ugentligt om vinteren.
Det varierer lidt, hvor ofte det er nødvendigt at vande Fiskebensplanten. Det er dog nemt og hurtigt at finde ud af, om den trænger til vand. Du stikker blot fingeren i toppen af jorden og mærker efter. Jorden skal være fugtig, men ikke våd. Hvis du vil give din plante lidt ekstra næring, kan du gøde den ca. 1 gang om måneden.