Nyd hjemmedyrket basilikum fra køkkenhaven
Frisk basilikum tilsætter noget helt specielt til en ret – en ret skøn aroma der minder om sol og sommer i Sydeuropa. Hvis du er tosset med pasta, pizza og alt, hvad der ellers er en del af det italienske køkken, så er basilikum klart en krydderurt, du skal have i din køkkenhave.
Basilikum er en skøn smagsgivende krydderurt, som bruges flittigt i det nordiske køkken, selvom krydderurten stammer fra Asien. Når du bruger frisk basilikum, tilsættes den lige inden servering, da varme kan påvirke og reducere smagen.
Få succes med hjemmedyrket basilikum
Processen starter indenfor med, at frøene forspires i minidrivhus med såjord fra marts til april. Man skal ikke dække frøene men blot trykke dem let ned i fugtig jord. Frøene vil trives et varmt og tørt sted som f.eks. i vindueskarmen – husk blot at vande jævnligt. Når risikoen for nattefrost er ovre, kan du flytte de unge planter ud på friland eller beholde dem indenfor i større potter.
Jorden holdes fugtig under forspiring og udplantning. Når du høster din basilikum, klippes stilkene gerne et par cm over jorden. Hvis du vil tørre basilikummen, skal du høste hele stilken, før blomstringen finder sted. Hæng stilkene til tørre og opbevar dem i en dåse med et tætsluttende låg.