Sprød hjemmedyrket pluksalat
Den amerikanske pluksalat giver store, krusede og grønrøde blade i stedet for at danne et salathoved. Den sprøde salat kan høstes i en lang periode – helt fra juni til oktober.
Den brune pluksalat er en alsidig og lækker salat, som kan bruges til mange retter. F.eks. som tilbehør til smørrebrød, grillmad og andre anretninger – eller du kan bruge den frisk i sommerens salater. Pluksalaten har en mild smag og går derfor godt til alt, uanset om det er sødt, salt eller stærkt.
Få succes med pluksalat i køkkenhaven
Frøene sås omkring april og juli – gerne i flere omgange. Dæk frøene med 1-2 cm jord og giv rigeligt med vand. Pluksalaten vil begynde at spire efter 5-10 dage afhængigt af temperaturen. Den har brug for en jævn tilførsel af vand og næring. Salaten bliver bitter, hvis den ikke får nok vand.
Nip enkelte blade af i stedet for at fjerne hele planten – så bliver planten ved med at producere blade. Gentag såningen med to ugers mellemrum for at have friske, sprøde salatblade hele sommeren. Udtynd inden planterne begynder at få det trangt og høst derefter blade/hele bladrosetter løbende.