Skab et eksklusivt udtryk med den beige Powder White-flise – 7,2x29,5 cm
Powder White er en sildebensflise med en ægte gennemfarvning i beige og let variation, der skaber et flot spil. Flisen er retskåret, som gør, at du kan få helt tætte samlinger og et eksklusivt udtryk. Den måler 7,2 cm i bredden og 29,5 cm i længden, og du får til 0,489 m2/pakke.
Du kan anvende fliserne på både gulv og væg, ligesom de også er frostsikre, så de tilmed kan anvendes udenfor. Det giver mange indretningsmuligheder for at få et gennemgående udtryk og personlig stil. Fliserne er fremstillet af keramik og er slidstærke samt nemme at vedligeholde og rengøre. De er desuden syrefaste, tåler gulvvarme og har skridklasse R10 / A og slidstyrke U.
Godt at vide ved køb af fliser
Når du har udregnet hvor mange m2 fliser, du skal bruge, bør du generelt regne med at tilføje 10 % ekstra til antallet. Med ekstra fliser er der plads til fejl og uheld, særligt hvis du selv skal lægge dem. Ved tilskæringer kan man f.eks. komme til at skære forkert eller knække dem, og så er det godt at have ekstra på lager. Det er særligt en god idé til mindre rum, hvor der vil være flere tilskæringer.
Når du har bestemt dig for den type flise, du ønsker i dit hjem, skal du ligeledes finde den fugemasse, du ønsker at bruge til fliserne. Vil du gerne have fugemassen til at være anonym i indretningen, skal du finde en farve, der er tæt på flisens grundfarve. Du kan også gå den helt anden vej og vælge en kontrastfarve for at skabe et spændende farvespil.