Elegant møbelknop til at give skuffer og skabe et stilfuldt look
Møbelknopper er en nem måde at opdatere skabe, køkkenlåger, kommoder og møbler, så de næsten ser helt nye ud. I stedet for at købe nye låger eller skabe, kan det derfor være en god idé at udskifte møbelknopperne, hvis du gerne vil prøve noget nyt.
Få en moderne og minimalistisk stil i hjemmet med Oslo-serien
Jasa har med Oslo-serien lavet moderne og minimalistiske møbelknopper, som både passer ind i klassiske og moderne indretningsstile. Møbelknopperne er lavet i zamak, og de har en flad, rund top.
Møbelknopperne har skjult montering, hvilket får dem til at fremstå endnu mere stilfulde. De skal monteres med en enkelt skrue, som medfølger til produktet. Møbelknopperne fra Oslo-serien findes i forskellige størrelser og overflader.