Pryd boligen med klokkeblomster både inde og ude
Klokkeblomster vokser vildt i den danske natur og kendes bedst for sin blålige farve, men den findes også i bl.a. hvid og rosa. I Danmark kender vi bedst den lave variant af klokkeblomsten, som bliver fra 5-8 cm høje, mens de i andre steder i verden kan blive helt op til 2 meter.
Campanula, som på latinsk betyder ”lille blomst”, hentyder til de små klokkeformede blomster, som hænger på den flotte staude – heraf kommer også det danske navn ”klokkeblomst”. Stauden fungerer rigtig fint både inde og ude, så du kan plante dem, hvor du får mest glæde af dem.
Sådan passer du de smukke klokkeblomster
Hvis dine klokkeblomster skal vokse ude i haven, kan du plante dem i helt almindelig havejord. Hvis de derimod skal stå indenfor, kan du bruge pottemuld eller blomsterjord, når du planter dem i krukke. Klokkeblomster skal helst ikke vandes alt for meget, da de trives allerbedst med en jord, der er hverken for våd eller tør.
Vandingen skal derfor også gerne tilpasses efter vejrforholdene – om det har regnet meget, eller om en stærk sol har tørret jorden ud. Almindelig havejord sørger for den gødningsmængde, klokkeblomsten skal bruge. Den største udfordring ved at passe klokkeblomsterne er faktisk snegleangreb – de elsker nemlig klokkeblomsten, så det er en god idé jævnligt at tjekke planten for uvelkomne snegle.