Håndkultivator med 5 tænder til blomsterbede
Håndkultivatoren er et præcist og effektivt redskab til nænsom jordbearbejdning i blomsterbede, plantekasser og små haveområder. De 5 smalle tænder er håndsmedet i hærdet stål og gør det nemt at løsne og lufte jorden omkring sarte planter uden at beskadige rødderne unødigt.
Det korte skaft i asketræ ligger behageligt i hånden og giver god kontrol, når der arbejdes i tætte beplantninger eller mindre områder. Kultivatoren kan også kaldes en blomsterklo og er velegnet til grubning, jordløsning og luftning, så vand og næring lettere kan trænge ned til planterne. Redskabet har 5 tænder og en samlet længde på ca. 28 cm.

