Hurtig cement til pudslag og støbning af gulve
LIP 275 er en polymerforstærket hurtig cement til pudslag og støbning af gulve i svømmende og faste konstruktioner. På samme måde som en traditionel cementbaseret støbemasse kan den anvendes til en fremstilling af beton og pudslag m.m.
LIP 275 kan især anvendes til fremstilling af pudslag, hvor du ønsker hurtig afbinding og plastforstærkende egenskaber – f.eks. renoveringsarbejde hvor du ønsker at få undergulvet klar til belægning hurtigst muligt. Cementen er til indendørs brug, og den er velegnet til gulvvarme og godkendt til vådrum på træbjælkelag. Efter 3-4 timer er cementen klar til belægning. Derudover er LIP 275 egnet til DGNB og Svanemærkede byggerier. Posen indeholder 20 kg pudslag.

