Smuk rød stueplante til din bolig
Peperomia caperata, som også kaldes radiatorplanten, er en rød version af den flotte stueplante vi kender som musehaleaks. Det er en yderst dekorativ plante med flotte, tykke og rødlige blade. I nogle tilfælde vil du opleve, at din musehaleaks får lange, tynde blomster. De pigge-lignende blomster får flotte lilla stængler, som rejser sig højt over planten.
Musehaleaksen har sukkulentegenskaber og du vil opleve, at de tykke blade fyldes med væske. Derfor kan planten sagtens tåle en mild udtørring mellem hver vanding. Vi anbefaler, at du vander planten når jorden begynder at føles tør, og du kan evt. gøde hver 14. dag, hvis du ønsker at forkæle din plante lidt ekstra. Den fine røde plante er omkring 20 cm høj og kommer i en plastpotte med en diameter på 11 cm.