Ask-lampe tænder og slukker automatisk ved bevægelse
Ask-lampen fra Nordlux findes her med et smart sensor-system med Microwave-teknologi. Sensoren tænder og slukker automatisk ved bevægelse, og du kan tilpasse indstillingerne, så den passer til jeres behov. Dvs. sensoren kan justeres på lux, tid i sek./min. og radius. Det er f.eks. muligt at have et sensorområde på 4-6 m.
Loftlampen har et klassisk design med en metalramme og matteret skærm på Ø36 cm. Den medfølgende lyskilde har et maks. wattforbrug på 18 W, hvorved den giver et lys på 1450 lumen og en varm hvid på 3000 K. Plafonden har desuden beskyttelsesgrad IP44, hvorfor den er særlig velegnet på badeværelset. Den kan også anvendes i gangen, bryggers eller kælder. Dette produkt indeholder LED-lyskilde som ikke kan udskiftes.