Elegant og moderne badmøbel
Nortiqs Bakkedahl-serie er en række af badmøbler med et klassisk, harmonisk design. Du finder her Bakkedahl-underskabet i hvid højglans, der fremhæver møblets enkle form og skarpe kanter. Underskabet har 2 skuffer med god opbevaringsplads, så du kan have alt fra håndklæder til plejeprodukter deri. Den øverste skuffe har udskæring, så der er plads til afløbsrøret under håndvasken. Skufferne har soft-close-funktion, så de lukker helt lydløst og blødt. Der er også fuldt udtræk, så du let kan nå alt det, du skal bruge i skufferne.
Vær opmærksom på, at badmøblet forhandles eksklusive håndvask. Du kan tilkøbe håndvasken i samme serie.
Indret dit badeværelse med Bakkedahl-badmøbler
Bakkedahl-underskabet har aflange, smalle greb i krom, der giver badmøblet et moderne udtryk. Hvis du har brug for endnu mere opbevaringsplads, kan du også se nærmere på det matchende højskab fra samme serie. Underskabet leveres færdigsamlet, så det er let for dig at montere på badeværelset. Der medfølger justerbare ophængningsbeslag til monteringen.