Iøjnefaldende philodendron med et flot farvespil
Denne dekorative og iøjnefaldende philodendron er en tropisk og farverig plante, der skiller sig ud med sine spektakulære blade. De nye blade springer ud i en varm orange til kobberrød tone, som gradvist skifter til grøn, efterhånden som de modnes. Denne farveforvandling giver planten et levende og dynamisk udtryk året rundt. Bladene er aflange, glatte og let blanke, og de sidder på kraftige stilke, der fremhæver de varme farver. Væksten er kompakt og busket, og den tilfører et strejf af eksotisk farvespil til indretningen.
Philodendron Prince of Orange foretrækker en lys placering i hjemmet uden direkte sollys. Du skal vande den regelmæssigt, og den må gerne tørre ud mellem vandingerne. Den trives bedst med at blive vandet, når de øverste cm af jorden er tør. Derfor kan den også tåle, hvis du skulle glemme at vande den en enkelt gang.

