Beskytter dit træværk mod råd og svamp
Ønsker du at beskytte dit træværk mod råd og svamp, er denne grundingsolie fra Pinotex et godt valg. Superbase er et vandigt og olieholdigt grundingsmiddel, som anvendes, inden du maler dit træværk med træbeskyttelse. Det er særligt vigtigt at beskytte nyt eller bart træ, endetræ og træ på særligt udsatte steder.
Sådan anvender du Pinotex Superbase grundingsolie
Inden du går i gang med at påføre Superbase grundingsmiddel, skal du fjerne eventuelle begroninger med et godkendt bekæmpningsmiddel. Herefter skal overfladen vaskes med grundrens og skylles efter med rent vand. Hvis træet tidligere har været malet, skal du først fjerne løstsiddende maling og nedbrudte træfibre. Herefter skal træet slibes, så det er friskt. Superbase grundingsolie påføres med pensel i rigelige mængder. Arbejd efter 'vådt-i-vådt' til mættet flade, men dog uden at produktet begynder at danne overflade.