Zodiac Pixel Robot OP 3220 til rengøring af pools op til 32 m²
Pixel OP 3220 er til dig, der bare gerne vil have en ren pool uden at bruge tid og kræfter på at skrubbe og støvsuge. Med en driftstid på op til ca. 2 timer kan den nå at gøre grundigt rent, og den er velegnet til de fleste familiepools op til ca. 800 x 400 cm – og den rengør både bunden, væggene og vandlinjen. Robotten kan bruges i både klor- og saltvandspools, så du behøver ikke tænke over, hvilken type vand du har.
Den gennemsigtige låge gør det nemt at se, hvor meget snavs der er samlet i filteret, og fordi du har adgang fra toppen, kan du hurtigt tømme og skylle filteret uden at få hænderne alt for meget i det beskidte vand. Når rengøringsprogrammet er færdigt, stopper robotten automatisk ved poolkanten, så du let kan få den op igen med den medfølgende krog og flydering.






