Protox Hysan – effektiv afrensning af skimmelsvamp
HYSAN MR20 er et specialmiddel til afrensning og desinfektion af skimmelsvamp. Det hjælper med at fjerne skimmelangreb på overflader og kan samtidig bruges til at fjerne dårlig lugt i boligen, f.eks. fra mug, skimmelsvamp eller kloakvand. Produktet kan bruges af både professionelle og private og er velegnet, når du vil rense en overflade grundigt, før den eventuelt skal males eller behandles videre.
HYSAN er indeklimaneutral og testet efter EN-standarderne EN 1650, EN 1276 og EN 13697. Produktet er også registreret i databasen for byggeprodukter, der kan indgå i Svanemærket byggeri. HYSAN er et koncentrat, der skal opblandes med vand inden brug.
Sådan bruger du HYSAN MR20 til skimmelsvamp
Først skal årsagen til skimmelangreb identificeres og fjernes for at undgå, at skimmelvæksten vender tilbage. Hvis årsagen ikke kan identificeres eller fjernes anbefales behandling og forebyggelse med SKIMMEL, inden overfladerne males eller behandles yderligere.
- Overfladen støvsuges grundigt med støvsuger med HEPA-filter (mikrofilter).
- HYSAN og vand opblandes i en blomster- eller havesprøjte. Den skimmelangrebne overflade påsprøjtes. Til svære angreb brug 1 del HYSAN til 1 del vand. The middelsvære angreb brug 1 del HYSAN til 2 dele vand. Til lette angreb brug 1 del HYSAN til 3 dele vand.
- HYSAN-opløsningen og overfladen bearbejdes grundigt med en nylon-børste, indtil skimmelangrebet er løsnet fra overfladen. Forbrug ca. 0,5 ltr. pr. m².
- Den bearbejdede overflade skylles nu ren med HYSAN-opløsningen fra blomster-/havesprøjten. Derved fjernes mest muligt sporer, partikler og snavs fra overfladen.
- Den ”våde” HYSAN-behandlede overflade bør nu stå i op til 1 døgn og virke i overfladen, hvorved restlugtstoffer iltes.
- Efter 1 døgns virketid kan overfladen evt. aftørres med rent vand.
- Er der risiko for genvækst på grund af vedvarende fugt i underlaget, kan der efterbehandles med det forebyggende skimmelmiddel, Protox SKIMMEL.
Sådan bruger du HYSAN ved dårlig lugt
Dårlig lugt indendørs i bygninger fra bl.a. mug, skimmelsvamp, kloakvand, døde dyr og lignende, kan fjernes med HYSAN ved at gennemvæde eller afvaske overfladerne i rummet med HYSAN. Produktet kan tågesprøjtes på alle overflader. Tågesprøjtning er en særlig effektiv metode ved vanskeligt tilgængelige områder og rum. Tørretiden er 4-8 timer ved 20°C. Lugtsanering med HYSAN kan evt. kombineres med ABSCENT, en pose til lugtsanering, der hænges op i rummet for at fjerne lugt eller tilbageværende lugt.
OBS! HYSAN er testet i henhold til VOC EMISSION TEST REPORT EN 16516. Produktet kan korrodere nogle metaller og blege visse farvede overflader/materialer. Anvendelse af aktiveret HYSAN, f.eks. til desinfektion, må kun udføres af professionelle og kræver et PROTOX skimmelsvamp saneringskursus.

