Præcisionsbordrundsav til modelbygning m.m.
KS 230 er en kompakt bordrundsav fra Proxxon, som kan skære meget nøjagtige snit i mindre emner. Det gør den særligt egnet til hobbyprojekter såsom modelbygning, elektronik og finmekanik m.m., hvor du ønsker helt præcise resultater. Bordrundsaven kan du bruge til at foretage skæringer i bl.a. træ (op til 8 mm), plast og printplader (op til 3 mm) samt ikke-jernholdige materialer (op til 1,5 mm).
Bordrundsaven har justerbart geringsanslag og gradinddeling, så du kan foretage vinklede snit. Den er udstyret med en støjsvag og slidstærk vekselstrømsmotor med lang levetid. Kraftoverførsel via tandrem reducerer vibration og gør, at klingen får ca. dobbelt så meget moment, og at den dermed nemmere kan skære igennem hårde eller tykke materialer.
Bordrundsaven har en effekt på 85 Watt og en hastighed på 8.000 omdr./min. Bordet måler 160 x 160 mm og er maskinfræset og trykstøbt i aluminium. Bunden er fremstillet i ABS-plast med savsmuldsklap i højre side. Til bordrundsaven medfølger der 1 stk. Super-Cut klinge med 80 tænder, som er ideel til rene, fine snit. Klingen måler 58 mm i diameter med et 10 mm hul.