Gør gravering nem og præcis
Dette graveringsapparat kan bruges sammen med alle Micromot graveringsmaskiner fra Proxxon, bl.a. Micromot 60/E. Graveringsapparatet gør det muligt at gravere bogstaver, tal og forskellige former i materialer som metal, plastik, glas og stentøj. Du kan f.eks. bruge den til gravering af navneplader, smykker, kunst og emner, hvor du ønsker et gentaget mønster. Du kan lave dine egne skabeloner eller købe færdige skabeloner og bruge med maskinen.
Graveringsapparatets skabelonholder kan holde op til 14 bogstaver ad gangen. Styrekuglen gør, at du kan følge skabelonens kontur nøjagtigt og opnå præcise resultater. Mønstret, du graverer, formindskes automatisk, og du kan vælge imellem størrelsesforholdene: 2:1, 3:1, 4:1 og 5:1. Hvis du f.eks. vælger størrelsesforhold 5:1, vil den færdige gravering blive 5 gange mindre end skabelonen. Emnet, du vil gravere, kan fastgøres på emneholderen med spændekæber eller skruestik (medfølger ikke).
Til graveringsapparatet medfølger følgende:
- 2 x bogstavsæt, A-Z, bindestreg, punktum og skråstreg (78 dele)
- Unbrakonøgler: 1,5/3/5 mm
- Unbrakoskruetrækker med kuglehoved 2,5 mm