Langhalset og kraftfuld vinkelsliber
Er du på udkig efter en lille vinkelsliber, som du kan bruge til gør-det-selv-opgaver, reparationer, modelbygning og andre hobby-relaterede opgaver, så er denne langhalsede model fra Proxxon et oplagt valg. Vinkelsliberen er velegnet til at skære, slibe og grov-bearbejde mange forskellige materialer, f.eks. stål, metaller, glas, keramik, træ og plastik.
Vinkelsliberen er en kraftfuld og robust maskine. Den har mellem 5.000 og 16.000 omdrejninger i minuttet, og takket være den elektroniske hastighedsregulering, kan du arbejde præcist – selv ved lave hastigheder. Vinkelsliberen har en skivediameter på 50 mm og hullet i midten er 10 mm i diameter. Der medfølger 3 forskellige skiver: en slibeskive af korund (K60), der kan bruges til at fjerne materiale og slibe grove overflader; en lamelslibeskive (K100), der giver en mere jævn finish; og en forstærket skæreskive, der bruges til at skære igennem metal eller plast m.m.
Kompakt, batteridrevet maskine
LHW/A -vinkelsliberen er batteridrevet, og der medfølger et 10,8 V/2,5 Ah batteri samt hurtigoplader. Et fuldt-opladet batteri vil give minimum 30 minutters arbejde ved højeste kraft. Den måler 32 cm i længden og har en vægt på kun 800 gram (inkl. batteri). Det gør vinkelsliberen nem at have med på farten, og du kan vælge at bruge den, lige hvor du ønsker det, da du ikke behøver adgang til en stikkontakt.
Til vinkelsliberen medfølger følgende:
- 10,8 V/2,5 Ah batteri
- Hurtigoplader
- 3 x forskellige skiver
- Opbevaringskuffert i plast