Effektiv og brugervenlig dykkerpistol
Leder du efter en brugervenlig og effektiv dykkerpistol? Så er denne batteridrevne dykkerpistol et godt bud. Dykkerpistolen bruger dykkere type 8 i størrelsen 20-50 mm. Derfor er den perfekt til opgaver som montering af lister, fodpaneler eller karme. Den har to affyringsindstillinger: enkeltskud eller kontinuerlig affyring. Der medfølger to strimler med 30 mm dykkere.
BNX 50-dykkerpistolen har mange smarte funktioner. F.eks. et LED-arbejdslys, som sikrer, at du nemmere kan se, hvor du affyrer – især hvis der er mørkt. Samtidig har den justerbar slagstyrke, som gør det nemmere at arbejde med forskellige dykkerlængder.
En del af Bosch Power For All Alliance – ét batteri til alle dine maskiner
Denne maskine er en del af Power For All Alliance, hvor du kan bruge det samme batteri til over 150 maskiner fra Bosch og flere andre mærker (Gardena, Husqvarna, Gloria, Wagner, Rapid m.fl.), så du ikke behøver at købe og opbevare forskellige batterier. I Power For All Alliance bruges batterisystemet Bosch 18V Power For All, der har højtydende kvalitetsbatterier med maksimal effekt.
Denne maskine er ekskl. batteri. Du kan derfor enten bruge et 18V Power For All-batteri, du allerede har, eller tilkøbe batteri og lader. Bemærk, at til denne maskine anbefales et batteri på 2,5 Ah eller derover.







