Dykkerpistol til diverse gør-det-selv-opgaver
Denne dykkerpistol er ideel til mange gør-det-selv-opgaver og renoveringsprojekter i hjemmet – det kan f.eks. være montering af lister, stuk, profiler og fodpaneler. Dykkerpistolen affyrer dykkere i længden 15 til 50 mm. Den gør brug af AirStrike™-teknologi, så der ikke er behov for støjende kompressorer, besværlige slanger eller dyre gaspatroner. Derfor er dykkerpistolen nem at transportere og hurtig at tage i brug.
Indslagsdybden kan justeres værktøjsfrit, hvilket gør det nemt at tilpasse dykkerens placering og at beskytte emnets overflade. Der affyres ikke, hvis magasinet er tømt for dykkere. Der medfølger en bæltekrog, som kan monteres på enten højre eller venstre side for øget brugerkomfort. Derudover medfølger der 500 stk. 32 mm dykkere og 2 beskyttelseskapsler.
En del af Ryobis ONE+-batteriserie
Denne maskine er en del af Ryobis ONE+-batteriserie. Det betyder, at du kan bruge de samme batterier til alle Ryobi-maskiner med tilsvarende batterisystem og spænding (V). Hvis du allerede har én eller flere maskiner med samme batterisystem, kan du altså nemt skifte batteri undervejs. Det er en smart måde at spare både ressourcer, penge og tid på, når du ikke skal købe og opbevare mange forskellige batterier eller vente på en opladning.
ONE+-batterisystemet er et avanceret og højeffektivt akkusystem med kraftfulde lithium-ion-batterier. Batterierne har Lithium+-celler, IntelliCell-overvågning og en holdbar konstruktion, så de giver lang driftstid, øget kraft og holdbarhed til krævende opgaver. Der medfølger ikke batteri til denne maskine, men du kan se vores udvalg af ONE+-batterier og opladere i batterier og opladere.








