Impreg+ træskrue med undersænket hoved – til udendørs brug
Denne TTZNFS-træskrue med undersænket hoved er udviklet til stærke samlinger i træ på træ. Skruen er overfladebehandlet med Impreg®+, som er en specialudviklet korrosionsbeskyttende behandling fra Simpson Strong-Tie baseret på zink og nikkel. Det giver skruen effektiv beskyttelse mod korrosion og gør den velegnet til udendørs projekter. Samtidig er overfladebehandlingen modstandsdygtig over for de høje temperaturer, der kan opstå under iskruning.
Det undersænkede hoved sikrer en plan og pæn finish, hvor skruen flugter med overfladen. Det giver et ensartet resultat og mindsker risikoen for, at materialet beskadiges under montering. Skruen er med TX-kærv, der giver et sikkert greb for bit’en og gør det lettere at skrue kontrolleret uden at glide. Træskruens savtakkede gevind og fibercut-spidsen hjælper skruen med at skære sig jævnt ned i træet og kræver mindre kraft under iskruningen. Samtidig mindskes risikoen for, at træet flækker, så du får en stærk, stabil og holdbar fastgørelse med et pænt slutresultat.
Bemærk, at skruer med en længde fra 80 mm og opefter er forsynet med en ekstra fræseribbe, der er små ribber placeret lige over gevindet, og som hjælper med at reducere iskruningsmomentet.



