Plantesæk med økologisk pilekompost
Denne plantesæk fra Silvans eget mærke, Skabt med omtanke, er baseret på pilekompost og egner sig godt til dyrkning af krydderurter, grøntsager og blomster. Pilekomposten består af 100 % plantemateriale, herunder økologisk pileflis, økologisk kløvergræs og andre næringsrige urter, som komposteres naturligt. Den er fri for kunstgødning og andre tilsætningsstoffer og kan bruges både ude og inde, fx i potter, højbede, kapillærkasser og drivhuse.
Under komposteringen opnås en høj temperatur, som slår uønskede ukrudtsfrø og spirer ihjel. Råvarerne kommer fra økologisk produktion, som er certificeret og underlagt kontrol efter reglerne for økologisk produktion.

