Plej og vedligehold natursten med stenolie
Stenolie fra Trip Trap er til pleje og vedligeholdelse af ubehandlede stenoverflader med åbne strukturer, som gør den velegnet til tegl, klinker og generelt natursten såsom granit og skiffer. Her vil olien fremhæve stenens naturlige farve og struktur, så overfladen får et flot og glansfuldt udtryk. Stenolien vil også give en stærk vand- og smudsafvisende effekt og er dermed både velegnet til indendørs og udendørs brug.
Husk, at foretage et prøveforsøg på et lille område, inden du anvender stenolien på hele overfladen. Produktet indeholder 1 L og rækker 15-25 m2/L. Det er klar til brug og kræver dermed ikke opblanding. Tørretiden er på 3-4 timer ved 20 °C. Når du er færdig, rengøres brugt værktøj med terpentin. Stenolien anvendes ved behov, som typisk vil være 1-2 gange årligt.

