Høj sokkel til Venus 3800 drivhuset
Vil du sikre dit splinternye drivhus mod det danske vejr, og undgå det går i stykker eller blæser væk? Så får du brug for en stabil drivhussokkel. Denne sokkel er præfabrikeret og er derfor en nem og hurtig løsning, der gør dit drivhus langt mere stabilt. Soklen er en højere model, der måler L: 192 x B: 192 x H: 12,5 cm og passer til Venus 3800 drivhuset fra Vitavia. Denne model er i øvrigt grålakeret og vil være rigtig fin til et drivhus med aluminiumsprofil.
En sokkel sikrer dit drivhus mod storm
En stabil sokkel er et vigtigt element, når du skal montere dit nye drivhus. Denne sokkel boltes let og hurtigt sammen, og er nem at montere på drivhuset. For at sikre dit drivhus mod vind og give det en lang levetid, skal det stå ovenpå et fundament, der er støbt ned i jorden. Derfor medfølger der kraftige nedstøbningsbeslag, så du kan punktstøbe soklen fast til undergrunden. Alle betonsokler bør desuden føres ned i frostfri dybde – dvs. 80-90 cm ned i jorden – for at undgå deformationer eller at drivhuset ’vrider sig’.