Sokkel til drivhus – passer til 11500 modeller
Har du købt et nyt drivhus fra Vitavia? En god og sikker sokkel er nødvendig for, at dit nye drivhus står stabilt og kan holde til det danske blæsevejr. Her får du en præfabrikeret sokkel af galvaniseret stål, som du nemt og hurtigt kan samle. Drivhussoklen måler L: 441 x B: 255 x H: 6 cm, og den giver derved 6 cm ekstra højde til dit drivhus. Denne model passer til følgende Vitavia drivhuse: Aphrodite 11500, Diana 11500, Merkur 11500 og Uranus 11500. Soklen er desuden grønlakeret, og vil derfor passe perfekte til drivhuse med en grøn profil.
Undgå dit drivhus vælter i blæsevejr
Drivhussoklen boltes hurtigt og let sammen, og den er nem at montere på dit drivhus. For at sikre dit drivhus står stabilt og har en lang levetid, skal det stå ovenpå et fundament, der er støbt ned i jorden, fremfor blot at stille soklen ovenpå jorden eller fliserne. Til denne sokkel medfølger der kraftige nedstøbningsbeslag til at punktstøbe den fast til undergrunden. For at undgå deformationer og at drivhuset ’vrider’ sig, bør alle betonsokler føres ned i frostfri dybde, dvs. 80-90 cm ned i jorden.