Effektiv rengøring med vanddamp, uden kemiske rengøringsmidler
Med den multifunktionelle damprenser Power Steamer 915 E fra Wagner kan du effektivt rengøre diverse områder og overflader i hjemmet helt uden brug af rengøringsmidler. Damprenseren producerer ren vanddamp med høj varme, der løsner snavs og fedt fra overflader og fjerner op til 99,9% bakterier og vira. Du kan bruge den indendørs til f.eks. badeværelser, køkkener, vinduer og gulve samt udendørs til at fjerne genstridigt snavs fra grill, havemøbler, biler og meget mere. Damprenseren har hjul og et foldbart håndtag, der gør det nemt at transportere den hen til forskellige rengøringsopgaver, og den 3 meter lange slange med damppistol sikrer stor arbejdsradius.
Maskinen leveres inklusiv 18 forskellige tilbehørsdele, så du er klar til diverse rengøringsopgaver. Der medfølger bl.a. dyser og børster til at fjerne genstridigt snavs, selv på steder der er svære at nå. Vindues- og fliserenser til rengøring af glatte overflader uden striber. Polstringstilbehør til dybdegående rengøring af sofaer, madrasser og lignende. Gulvtilbehør til overflader som fliser, laminat og tæpper. Med den medfølgende dampplade kan du også anvende damprenseren til nem afdampningen af tapet uden brug af kemikalier.





