Solsenge

6 Produkter

Liggestol, sort

  • Pulverlakeret stål og Oxford-stof<li>Med justerbar ryg- og benstøtte

  • Kræver minimal vedligeholdelse

  • L: 162 cm x B: 65 cm x H: 110 cm

299,95

Levering tilgængeligt

På lager i 33 butikker

Solseng, sort

  • Stål og Oxford-stof

  • Med justerbart ryglæn

  • Kræver minimal vedligeholdelse

  • L: 190 cm x B: 58 cm x H: 30 cm

299,95

Levering tilgængeligt

På lager i 37 butikker

Solseng, Daytona, sort

  • Polyrattan

  • Med justerbart ryglæn og hynde

  • Kræver minimal vedligeholdelse

  • L: 195 cm x B: 65 cm x H: 22 cm

1.099,95

Levering tilgængeligt

På lager i 23 butikker

Solseng, Atlantic, grå

  • Plast

  • Med justerbart ryglæn

  • Kræver minimal vedligeholdelse

  • L: 197 cm x B: 74 cm x H: 36 cm

899,95

Levering tilgængeligt

På lager i 25 butikker

Spar 800,00

Solseng, Pescara, sort/grå

  • Sortlakeret, galvaniseret stål og polyrattan<li>Med justerbart ryglæn og hynde

  • Kræver minimal vedligeholdelse

  • L: 190 cm x B: 70 cm x H: 30 cm

1.799,95

999,95

Levering ikke tilgængeligt

På lager i 3 butikker

Bari solseng, grå

  • Aluminium og textilene

  • Med justerbart ryglæn

  • Kræver minimal vedligeholdelse

  • L: 195 cm x B: 59 cm x H: 35 cm

599,95

Levering tilgængeligt

På lager i 23 butikker

Skal du vælge en solseng, liggestol eller solvogn?

Solseng, solvogn og liggestol bruges ofte vilkårligt, men der er faktisk forskel på de tre betegnelser. Når det så er sagt, er de også meget ens. Der er ikke nogen, som kommer efter dig, hvis du kalder en liggestol for en solseng. Solvognen er lettest at identificere, eftersom den har hjul, så du nemmere kan flytte rundt med den. En solvogn kan være en god løsning, hvis du ikke vil slæbe rundt på store havemøbler. En solvogn er også et godt valg, hvis du vil flytte eller rotere dit liggemøbel efter solens retning. Nogle solvogne kan desuden justeres, så du enten kan ligge helt ned eller sidde lidt op med et ryglæn.

En solseng er som standard beregnet til at ligge ned, men du kan ofte justere ryglænet. Den helt vandrette position på en solseng er ideel, hvis du bare gerne vil ligge ned og blive solbrun under en skinnende sol. Hvis du vil have en drink eller en bog i hånden, er det dejlig praktisk og nemt at justere ryglænet, så du sidder lidt op. Solsengen er et godt valg, hvis du bare gerne vil have maksimal afslapning. En liggestol er også meget fleksibel og god til afslapning. Forskellen er, at du stadig sætter dig i liggestolen, frem for at lægge dig ned i den. En liggestol har også armlæn og er mere oprejst end en solseng. Du kan justere en liggestol, så du er i en mere liggende position, men ikke helt vandret.

Nyd en solseng i haven, sommerhuset eller på ferien

En solseng er ikke kun til at stå ved siden af en pool. Du kan få glæde af en solseng på terrassen eller i haven, når solen titter frem i de varme sæsoner. Med en solseng eller en solvogn kan du skabe din egen lille oase i haven, hvor du kan slappe af med godt selskab, drinks eller bare med en god bog. Du kan placere din solseng i solen, så du bliver solbrun. Du kan også sætte din solseng eller solvogn i skyggen, hvis du gerne vil væk fra solens stråler. Det er perfekt med et par solsenge ved sommerhuset eller til at tage med på stranden. Du kan også tage en solseng med på campingpladsen eller en anden ferie, hvor du gerne vil nyde vejret i en afslappende stilling.

På stranden eller på en græsplæne kan du måske nøjes med et tæppe eller et badehåndklæde. Men hvis du gerne vil undgå sand over det hele eller kryb og kravl, kan du vælge solvognen eller solsengen for at komme op fra sandet. I samme omgang undgår du at komme til at ligge oven på sten, kviste eller andre irriterende genstande. Du kan også få hynder eller puder til din solseng, så den er dejlig blød og endnu mere komfortabel. Så hvis du vil have lidt luksus på din ferie, kan det være du skal investere i en solseng.

Gode råd omkring solen, når du ligger på din solseng

Solen er superdejlig, men kraftige UV-stråler kan have negativ virkning – især hvis du er i solen i lang tid. Her kommer nogle gode råd, som du kan følge, hvis du for eksempel vil undgå solskoldning. UV-strålerne fra solen er stærkest mellem kl. 12-15. Du kan undgå mange UV-stråler ved at blive i skyggen i dette tidsrum. Med en solvogn kan du nemt flytte dig ind i skyggen. Er du stadig ude i solen i dette tidsrum om sommeren, er det godt som minimum at have solcreme på. I Danmark bør du ikke bruge en solcreme lavere end faktor 15, men brug gerne en højere faktor, især hvis du er ude mellem kl. 12 og 15. Skal du undgå solen endnu mere, kan du bruge en solhat og en langærmet trøje eller t-shirt.

Vidste du, at du kan blive solbrun i skyggen? Hvis du er udenfor og sidder i skyggen væk fra solens direkte stråler, kan du stadig blive solbrun. Det er selvfølgelig ikke lige så effektivt, men det er meget bedre end at blive rød og solskoldet. Du kan med fordel blive i skyggen, når solen er allerstærkest og stadig få noget farve. Du kan gå ud i solstrålerne igen, når de ikke er så kraftige. Husk at vende dig om, hvis du vil blive solbrun hele vejen rundt. Vær opmærksom på, at du ikke ligger på en side for lang tid. Der er desværre mange som bliver solskoldede, fordi de falder i søvn eller glemmer at vende sig om. Det kan være en god idé at tage solcreme på hele kroppen og smør dig gerne ind mere end 1 gang for at få bedre beskyttelse.

Solseng: Skal du vælge polyrattan, plast eller træ?

Du kan få solsenge, solvogne og liggestole i en håndfuld forskellige materialer. Du kan også få forskellige farver og designs. Polyrattan er et meget populært og udbredt materiale, når det kommer til solsenge, og det er der en god grund til. Polyrattan er nemlig et af de materialer, som kan holde godt til det danske vejr, uden at du behøver at vedligeholde det særlig meget. Du kan finde rengøringsmidler som er specielt egnede til polyrattan, hvis der alligevel skulle forekomme noget snavs. Polyrattan kan bedre tåle at stå udenfor om vinteren sammenlignet med nogle af de andre materialer. Så polyrattan er et godt valg, hvis du vil have en solseng eller solvogn, som er nem og holdbar.

Du kan få solsenge i plast, som er nemme at rengøre og ikke behøver meget vedligeholdelse. Plast er til gengæld ikke lige så robust, men kan være billigere, hvis du leder efter et godt tilbud på en solseng. Nogle solsenge og liggestole kan have en ramme af metal med et vævet tekstil. Disse solsenge og liggestole er også robuste og praktiske. Metallet på dem holder ikke så godt udenfor i de kolde måneder, men mange af dem kan pakkes tæt sammen, så de nemt kan gemmes af vejen i tørvejr. Det gør også, at de er nemme at pakke sammen og tage med på ferie, stranden eller på en festival. Til sidst kan du også få eller bygge solsenge i træ. Træ kan være et super flot materiale, men kræver også en del vedligeholdelse og olie op til flere gange om året. Kan du følge med vedligeholdelsen, er træ helt sikkert et af de mere naturlige og pænere materialer.

Se også i vores andre havemøbler

Silvan har mange andre havemøbler i vores sortiment, hvor du kan nyde solen på en varm sommerdag. Vil du gerne nyde solen i samvær med andre, er et loungesæt f.eks. et godt valg. Et loungesæt består både af en havesofa, et havebord og en behagelige havestol. Et andet godt alternativ til en solseng er en hængekøje. Ligesom med en solseng kan du virkelig slænge dig og slappe af i en hængekøje. Vi sælger også hængestole og hængesofaer, som er oplagte til en afslappet stund i solen. Se i vores udvalg af havemøbler og bliv inspireret.