Skruemaskine, boremaskine eller bore-/skruemaskine?
Her kan du få tips til, at finde ud af om du skal have en skruemaskine, boremaskine eller en bore-/skruemaskine. Der er nemlig en smule forskel på de forskellige typer. Derfor kan du her læse definitionen på de forskellige maskiner.Skruemaskine
Skruemaskiner er en type maskine, der kun drejer. En skruemaskine er derfor god, når du skal skrue skruer i. Den kan i mange tilfælde også bruges til at bore i blødere overfalder som eksempelvis træ. Ofte kan en skruemaskine bore i de materialer, hvor man almindeligvis ikke skal bruge en slagboremaskine.
Boremaskine
En boremaskine er god til de tunge boreopgaver. Den kører med flere omdrejninger end en skruemaskine, og så har den ofte flere gear, alt efter hvor kraftigt du skal bore. Skal du bore i beton, er det en god ide at bruge en kraftig slagboremaskine. Mange boremaskiner har en slagborfunktion, som kan slås til og fra. Slagbor betyder egentligt, at boremaskinen laver små stød, mens den borer. Det giver ekstra pres og kraft. Skal du bore i meget hårde overfalder, som kraftigt beton, kan det være, at en slagboremaskine ikke er kraftig nok. I disse tilfælde kan du i stedet ty til en borehammer.Bore-/skruemaskine
En bore-/skruemaskine er ofte et populært valg, når der skal vælges nyt værktøj. Denne type boremaskine kan nemlig både bore og skrue. Derudover har den også en slagborfunktion. En bore-/skruemaskine dækker de fleste behov, hvis maskinen primært skal bruges til at hænge ting op, samle møbler og andre mindre reparationsopgaver.Sådan vælger du den rette boremaskine eller skruemaskine
Det er en god ide, hvis du nogenlunde kender dine behov, før du køber en skruemaskine eller boremaskine. Det kan også være en god ide at vælge maskine, til de materialer du arbejder mest med. Er det meget hårde overflader, som du borer huller i, er det måske bedst med en slagboremaskine. Skal den bruges til forskellige opgaver i hjemmet og hjemme-værkstedet, er en bore-/skruemaskine måske det rette valg.Der findes boremaskiner og skruemaskiner med og uden akku. Akku er en forkortelse for akkumulator. Det betyder, at maskinen har et batteri, hvor den kan lagre energi. Boremaskiner og andre maskiner med akku, betyder derfor, at de er batteridrevne og ledningsfri. Det gør dem meget fleksible at arbejde med. Skal du bore i meget hårde materialer, kræver det en slagboremaskine med høj spænding. Her er det i mange tilfælde bedst med en maskine, der har en ledning.
Vi har altid et stort udvalg af bore-/skruemaskiner med enten akku eller ledning. Du kan også finde maskiner med LED-lys. Så kan du let se, hvor du skal skure eller bore, selvom det er en smule mørkt. Så er det lettere at udføre arbejdet præcist.
Du kan få meget forskelligt ekstraudstyr til både boremaskiner, skruemaskiner og bore-/skruemaskiner. Husk også boremaskiner og skruemaskiner altid skal opbevares et tørt og frostfrit sted. Langvarig kulde og fugt vil nemlig ødelægge maskinen og også batteriet, hvis det er en akkumaskine.