Røreværk

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Et røreværk bruges til blanding af byggematerialer

I gør-det-selv-arbejde eller på byggepladser er det ofte nødvendigt at blande forskellige materialer sammen. Det kan f.eks. være mørtel, spartelmasse, lim, maling og mange andre typer materialer. Til nøds kan disse materialer godt røres sammen med håndkraft. Dog kan det hurtigt blive meget hårdt. Derfor er et røreværk en rigtig god løsning, når du skal blande materialer. Det er også meget hurtigere at blande materialerne med en maskine, ligesom resultatet ofte bliver bedre. Der er mindre risiko for, at der er klumper i mørtelmassen, malingen og spartelmassen, så kvaliteten af blandingsproduktet er højere. Hos Silvan har vi et stort udvalg af røreværk til forskellige typer af projekter.

Et røreværk består af en eldreven motor og en aflang rørestav. Typisk skal motoren tilsluttes til en stikkontakt. Har du brug for at få en længere ledning til røreværket, kan du se i vores udvalg af kabeltromler. Røreværket har også nogle ergonomiske greb, som gør den behagelig at bruge. Mange røremaskiner har højdeindstilling, så du kan få den rette højde til arbejdet. Det er især godt for ryggen, da du så er fri for at bøje dig for meget, når materialet skal blandes. Hvis du skal blande mørtel, skal du typisk bruge en murerbalje til det.

Sådan finder du det rigtige røreværk

Det vigtigste punkt i valget af et røreværk er, at motoren er stærk nok til materialet, der skal blandes. Der er stor forskel i kravene til motoren i røremaskinen, alt efter om du skal blande mørtel, maling eller spartelmasse. Især mørtel kræver en stærk motor. Hvis du ikke vælger en motor, som er stærk nok, så risikerer du, at motoren kan brænde sammen, da den bliver overbelastet. Du kan under det enkelte produkt læse, hvor stor blandekapacitet røremaskinen har. Blandekapaciteten er enten opgjort i kilo eller liter. Du kan også se produktets effekt og dets omdrejninger pr. minut.

Ud over motorstørrelsen er der også andre faktorer, som du kan holde øje med. Bl.a. er det vigtigt, at du finder et røreværk, som har den rigtige arbejdshøjde, så den hverken bliver for høj eller lav. Håndtagene skal også være lavet ergonomisk korrekt, så den er behagelig at arbejde med. Samtidig kan du holde øje med, hvordan højt lydniveauet er fra motoren. Nogle af motorerne har flere gear, så du kan indstille antal omdrejninger til forskellige niveauer. Det er rart at have, hvis du skal bruge røreværket til flere former for blandingsopgaver, f.eks. både til blanding af mørtel og maling.

Hvilken rørestav skal du vælge?

Den rette rørestav er naturligvis også meget vigtig, for at røreværket kan fungere optimalt. Typisk vil der medfølge en rørestav til røremaskinen, men du kan også tilkøbe en ekstra rørestav. Til at blande mørtel og maling vil en spiralformet rørestav være god, da spiralerne let kan arbejde sig ind i mørtlen. Til tyndere materialer, såsom lak og flydespartel, er en rørestav med en form som et piskeris god at bruge. Den kan hurtigt og effektivt røre det flydende materiale sammen, så det bliver brugbart. Rørestaven skal ikke være for stor i forhold til motorkraften, da motoren i så fald ikke kan køre ordentligt rundt.

Hvordan bruger du et røreværk?

Først og fremmest er det vigtigt, at du læser brugervejledningen, før du begynder at bruge maskinen. Her vil det nemlig være forklaret, hvordan du skal bruge røreværket. Ellers skal du huske at iklæde dig de nødvendige værnemidler. Det er f.eks. sikkerhedsbriller, høreværn og støvmaske. Selve rørestaven skal også kobles til røreværket. Det er af sikkerhedsmæssige årsager vigtigt, at du ikke har maskinen tilsluttet til stikkontakten, når du tilkobler rørestaven. På samme måde skal du også fjerne stikkontakten, når du afkobler rørestaven. Når du bruger maskinen, skal du holde den med to hænder, så du har fuld kontrol over den.

Du skal huske at få rørt godt rundt i materialet, så der ikke er klumper eller ujævnheder i det. Især mørtel skal du være omhyggelig med at få blandet godt, da der ofte kan gemme sig klumper i det. Umiddelbart efter brug skal du rense rørestaven i et opløsningsmiddel, som egner sig til produktet. Det gør, at staven kommer til at holde sig flot i meget længere tid, hvis skidtet er fjernet fra den. Tør til sidst maskinen af, og opbevar den et tørt sted. Hvis du skal blande store mængder byggemateriale, forhandler vi også tvangsblandere og betonblandere.

Du kan også leje et røreværk hos Silvan

Ofte bliver et røreværk brugt til enkeltstående projekter. Det kan f.eks. være tapetsering, opmuring eller facaderenovering. I disse tilfælde kan det normalt bedre svare sig at leje værktøjet. Ved at leje værktøjet kan du både spare penge og plads til opbevaring. Hos Silvan kan du leje mange forskellige former for værktøj – også røreværk. At leje et røreværk har altså mange fordele, da du slipper for at skulle investere i at købe et røreværk og på at bruge plads i boligen til at opbevare det. Se på vores andre udlejningsprodukter, hvis du har brug for at leje mere værktøj til dit projekt.

Du kan leje vores værktøj i forskellige tidsintervaller – lige fra 4 timer til 1 uge. Dermed kan du både leje værktøjet til det lille og store projekt. Under det enkelte produkt kan du se, hvor du har mulighed for at leje det i landet. Ved det meste værktøj kan du leje dem i stort set alle Silvan-butikker i Danmark. Husk at rengøre værktøjet grundigt efter brug, før du leverer det tilbage. Så kan de næsten lejere også få glæde af et flot og brugbart værktøj. Vi anbefaler altid, at du sætter dig ind i lejevilkårene, så du har styr på de forskellige regler.