Rørbærere & holdere

Kategorier
Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Monter dine rør på rørholdere

Hvis du skal montere nye rør i køkkenet, på badeværelset eller et andet sted, er det nødvendigt med rørholdere eller rørbærere, som de også kaldes. Rørholdere er dem, der sørger for, at rørene i VVS-installationer kan blive holdt oppe. Rørholdere gør, at du nemt og flot kan montere rør i VVS-installationerne. Det er også nødvendigt tilbehør, da der netop skal være noget, som holder rørene fast til væggen, gulvet eller loftet, så røropsætningen kan holde i mange år. På denne måde kan du opsætte rør til en vandvarmer, radiator, eller hvad du nu overvejer at sætte op af VVS-installationer i dit hjem.

Hos Silvan har vi et stort udvalg af VVS-tilbehør. Dermed skulle du gerne kunne finde alt, hvad du leder efter til VVS-arbejdet. Du kan både finde tilbehør til at lave helt nye VVS-installationer og til at reparere eksisterende installationer. På vores hjemmeside kan du orientere dig i vores udvalg, så du kan finde de materialer, som du er på udkig efter. Derudover er du også velkommen til at besøge din lokale Silvan, hvor du kan få gode råd og vejledning af personalet. Her har du også mulighed for at se de konkrete produkter, som du er interesseret i.

Hvilke rørbærere skal du vælge?

For at vælge de rette rørholdere skal du tage udgangspunkt i typen af dine rør og deres størrelse. Vi har mange forskellige former for rørbærere. Bl.a. har vi rørholdere i zink, messing og plast. Du bør vælge rørholdere, som passer til rørenes materiale. Det giver nemlig den flottest mulige finish, hvis du vælger rørholdere og rør, som passer sammen. Eksempelvis giver det en flot overgang mellem rørene og rørholderne, hvis du har rørholdere i messing til kobberrør. Sådan kan rør blive en flot installation, som løfter designet i et badeværelse eller køkken til nye højder.

Der findes forskellige typer af rørbærere. F.eks. er der rørbøjler, hvor du skal montere rørholderen helt inde til væggen, gulvet eller loftet. Du skal her bruge to skruer til montering pr. rørbøjle. En anden type er en flangerørbærer, som holder røret med afstand til væggen, gulvet eller loftet. Er du DIY-typen, kan du også bruge denne type rørholder til kreative projekter i hjemmet. F.eks. kan du bruge den til rustikke ophæng til tøj eller lamper. Desuden kan du under flere af rørholderne tilpasse størrelsen på produkterne, så de passer til dine rør. Størrelsen på rørbærerne er enten markeret i millimeter eller tommer.

Sådan monterer du rørholdere

Montering af rørholdere er i udgangspunktet ikke så svært. Dog kræver den rette montering, at du har styr på, hvilken vægtype du skal montere den på. Du skal også være sikker på, at der ikke er ledninger eller rør, som du kan ramme med skruen under monteringen. Ellers skal du til montering bruge skruer og en skruetrækker eller skruemaskine. Evt. kan du også bore for med en boremaskine, da det kan gøre monteringen nemmere og hurtigere. Det kan også være nødvendigt med rawlplugs for at montere rørene ordentligt fast. Sørg i det hele taget for, at rørholderne er monteret godt fast, da de skal holde på en del vægt fra rørene.

Ofte er det nødvendigt at skære kobberrør til, så de længdemæssigt passer til din installation. Hvis du skal forkorte dine kobberrør, er det vigtigt, at du bruger det rette værktøj. Du skal ikke bruge en nedstryger til at forkorte dem, men i stedet en rørskærer. I vores sortiment kan du finde en rørskærer. Til selve monteringen og sammenkoblingen af rør skal du bruge forskellige former for fittings. Bl.a. skal du have fat i brystnipler til at sammenkoble rørene. Har du brug for at lave en vinkel på rørforløbet, har vi også fittings med vinkler i mange materialer og størrelser hos Silvan.

Må du selv sætte nye rør op?

En del VVS-arbejde må du gerne selv udføre. Det er f.eks. tilslutning af toilet, brusearmatur og blandingsbatteri. Dog skal du være opmærksom på, at noget VVS-arbejde kræver, at du har en autorisation. En af disse typer arbejde er at sætte nye rør op. Derfor må du i udgangspunktet ikke selv sætte nye rør op, medmindre du er autoriseret VVS’er. Der er nogle få undtagelser, da du bl.a. gerne må lave og tilslutte gulvvarme – hvis det ikke er tilkoblet fjernvarme. Vi anbefaler, at du altid rådfører dig med en VVS-montør, før du giver dig i kast med VVS-arbejdet.

Når det kommer til arbejde med gasinstallationer og kloakrør, kan du heller ikke selv lave det som privatperson. Dette arbejde skal overlades til professionelle håndværkere som kloakmestre og gas- og vandmestre. Der er forsikrings- og lovmæssige forhold, der gør, at sådant arbejde ikke bare lige kan udføres af en privatperson. På trods af at det kan være tillokkende at lave VVS-arbejdet selv og spare pengene på håndværkerne, skal du være varsom. Husk altid nøje at undersøge, om du har tilladelse til at kunne lave det konkrete VVS-arbejde i din bolig. Så er du på den sikre side.