Smukke sommer floks fra haven
Disse frø giver dig de skønneste sommer-floks af sorten Creme Brulee, som blomstrer med støvet pink og cremet fersken farvede blomster. Ikke nok med at de ser fantastiske ud, så dufter de også skønt – en duft der hurtigt spreder sig i hele haven.
Blomster bliver omkring 40 cm høje og er den ideelle snitblomst. Det betyder, at du kan få de flotte blomster med ind i stuen – eller du kan glæde en, du holder af med en flot buket af floks og grønt fra haven. Desuden er sommerfugle vilde med stauden, så din have kommer hurtigt til at ligne noget fra et eventyr, hvis du har floks i blomsterbedene.
Dyrkningsvejledning til sommerfloks
Frøene forspires indendørs i såjord i marts-april. Dæk frøene med et tyndt lag jord og lad dem stå mørkt og lunt mens de forspires. Som frøet spirer kan du give dem mere lys og stille dem et køligere sted. Når risikoen for frost er overstået, kan du plante frøene ude i haven.
Hvis sommeren er ekstra varm, skal du huske at vande dem derefter. Vand gerne planten ved rødderne – selve blomsten er ikke glad for at få vand på sine blade. Floks foretrækker en solrig placering, hvor de på samme tid kan stå i læ for vind og blæst. Hvis du ikke ønsker at floks-stauden skal fylde i hele haven, skal du fjerne visne blomster løbende – så bruger planten energi på at danne nye blomsterskud fremfor frø.