Frøkenhatte i de skønneste farver til haven
Som navnet antyder får denne flotte frøkenhat-sort de flotteste blomster i en skøn fersken/rosa farve. Blomsterne skaber blikfang i din have, og så er de ovenikøbet også yderst populære som snitblomster. Du kan bruge dem sammen med andre blomster fra haven og lave flotte buketter til boligen.
Frøkenhatten er også populær blandt bier, sommerfugle og andre bestøvende insekter. Den indeholder nemlig nektar, som er en vigtig energikilde for en bred vifte af insekter. Husk at fjerne afblomstrede blomsterhoveder løbende, så nye skud kan vokse frem.
Sådan dyrker og passer du frøkenhatten
Det er en god idé at forspire frøene indendørs, før du planter dem ud i haven. Forspiringen sker omkring marts-april. Du kan også plante frøene direkte på voksestedet, men så skal du vente til april-maj, hvor der ikke længere er nattefrost. Blomsterne foretrækker en vokseplads med masser af sol i en næringsrig og veldrænet jord.
Frøene plantes omkring 0,5 cm dybt med en afstand på ca. 20 cm. Afhængigt af temperatur og jordforhold vil dine frø spire efter ca. 6-10 dage. Husk at vande blomsterne regelmæssigt – specielt i tørre og varme perioder, så de ikke tørre ud. Frøkenhattene blomstrer fra juli-september.