Toiletrulleholdere

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Skab et flot badeværelse med den rette toiletrulleholder

Toiletrulleholderen er en undervurderet del af badeværelsets indretning. Selvom en toiletpapirholder er noget af det absolut mest brugte interiør på badeværelset, så tænkes der for sjældent over dets design og udseende. Og det er ærgerligt, da en flot toiletrulleholder i høj kvalitet kan tilføje meget til et badeværelse. Hos Silvan kan du heldigvis finde et stort udvalg af toiletrulleholdere i mange forskellige materialer, typer og prisklasser. Det er lige fra den helt billige toiletrulleholder til den eksklusive variant, hvor der er tænkt over den mindste detalje i designet. Dermed skulle du gerne kunne finde den toiletpapirholder, som lever op til dine behov.

Hvordan er det nu lige, at toiletrullen skal vende?

Mange diskussioner på diverse netfora og over spisebordet har handlet om, hvordan det nu er, at toiletrullen skal vende i toiletpapirholderen. Der findes to skoler her – dem som foretrækker, at toiletrullen vender indad, og dem som foretrækker, at den vender udad. Selvom der selvfølgelig ikke er noget endegyldigt svar på dette spørgsmål, så er det muligt at finde en form for svar ved at se tegningerne til den oprindelige patentansøgning til toiletrulleholderen fra 1800-tallet. Her viser en tegning faktisk, at det var tiltænkt, at toiletrullen skulle vende udad. Foretrækker du stadig, at rullen vender indad, ja, så fortsætter du naturligvis med dette.

Hvilken toiletrulleholder skal du vælge?

Har du en helt særlig stil på badeværelset, så bør du vælge en toiletrulleholder, der passer til denne. Det kan f.eks. være, at du har håndvaskarmatur og brusearmatur i messing. I så fald er det en rigtig god idé at vælge en toiletpapirholder i messing, som vil understrege badeværelsets unikke stil. Har du et andet farvetema eller stil på badeværelset, har vi heldigvis også mange andre muligheder. Bl.a. har vi sorte toiletrulleholdere og toiletpapirholdere med finish af mat krom. Mulighederne er altså mange for, at du kan skabe den stil, som du drømmer om på badeværelset med toiletrulleholderne.

For nogle betyder designet utroligt meget på badeværelset. For andre er badeværelset mere et praktisk rum, hvor det ikke er førsteprioritet at bruge mange penge på dyrt design. Tilhører du første gruppe, kan du hos Silvan finde mange toiletpapirholdere i høj kvalitet med et gennemtænkt design og finurlige detaljer. Det giver lige det sidste på badeværelset, så designet sidder lige i skabet. Hvis designet på toiletpapirholderne ikke er så vigtigt for dig, har vi heldigvis også prisvenlige varianter, som løser opgaven med at holde toiletrullen helt fint. Se i vores udvalg for at finde det produkt, som passer dig bedst.

Reserverulleholder

Hvis du ikke lige ved, hvad du skal gøre af toiletrullerne på badeværelset, skal du anskaffe dig en reserverulleholder. På denne kan du stille alle de toiletruller, som du ikke bruger. Det gør det både meget nemmere at finde toiletrullerne, og det er også pladsbesparende. Desuden er det også meget flottere, end hvis du har posen med toiletpapir liggende på badeværelsesgulvet. Reserverulleholderne kommer i mange størrelser og typer, som har plads til en forskellig mængde af toiletruller. Du kan finde reserverulleholdere i materialer og overflader som krom og rustfrit stål. Så kan du evt. matche toiletrulleholderen og reserverulleholderen.

Sådan monterer du en toiletpapirholder

Det er forskelligt fra toiletpapirholder til toiletpapirholder, hvordan de skal monteres. Ofte vil der medfølge en monteringsvejledning samt skruer og plugs, som gør, at du hurtigt bliver helt klar til monteringen. Det er altid vanskeligt at skulle bore og skrue i fliser og en badeværelsesvæg generelt. Du skal være opmærksom på, at fliserne ikke går i stykker og at du ikke borer i fugerne. Desuden skal du være opmærksom på, at du ikke kommer til at ramme ledninger eller rør bag væggen. Hvis du er lejer, kan der også nogle steder være regler om, at du ikke må bore eller skrue i væggene på badeværelset.

Vil du gerne helt undgå at skulle bore i væggen, har du også mulighed for dette. Nogle kan nemlig monteres med en særlig form for vakuumholder. På denne måde kan du montere toiletpapirholderen uden at bruge værktøj. Det er også meget nemt efterfølgende at fjerne toiletrulleholderen, hvor du også er fri for at have synlige huller i væggen. Andre toiletrulleholdere kan opsættes med stærk lim, hvor du altså også er fri for at skulle bore og skrue i væggen. Derfor er der mange forskellige muligheder, når det kommer til at skulle montere holderne på din væg.

Se i vores andet udvalg af badinteriør

Har du brug for andet interiør til dit badeværelse? Så kan du med fordel orientere dig i vores udvalg. Bl.a. har vi badeværelseshylder, hvor du kan opbevare dine ting på badeværelset. F.eks. kan du bruge hylder til at opbevare toiletrullerne, som du har i reserve. Vi har også tilbehør som håndklædekroge og bruseforhæng. Badinteriør er med til at sætte stilen for badeværelset, så det er vigtigt, at du vælger noget, der passer ind på dit badeværelse. Du kan også sammensætte det, så det forskellige interiør passer sammen i stil og farver, da det giver en flot sammenhæng i rummet.

Du kan enten vælge at bestille varen online på Silvans hjemmeside eller at købe den i din lokale Silvan. Hvis du bestiller den på vores hjemmeside, har du forskellige muligheder for levering. Enten kan du afhente den i en Silvan-butik med ”Click-and-collect”, eller du kan få den leveret med posten. Du kan under den enkelte vare se, hvilke leveringsmuligheder du har. Under det enkelte produkt kan du også se, hvilke butikker der har den på lager. Du er velkommen til at besøge os i en af vores butikker, hvor vi kan hjælpe dig med at finde det produkt, som lever op til din behov.