Bon-fire

De to kokkevenner René Stage og Torben Eriksen var vilde med at grille og ud af deres store passion for at lave mad over bål, voksede ideen Bon-fire. Bon-fire er mobilt, dansk designet bålkøkken for hele familien og med de mange tilhørende produkter som gryder, pandekagepander og snobrødspinde, bliver det en leg at lave en middag i det fri, samtidig med at designet vil være en fryd for øjet på enhver terrasse.

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Et let og flytbart bålkøkken, hvor al mad kan tilberedes

Bon-fire’s mobile bålkøkken er for alle, børn som voksne, der kan lide at lave mad udendørs. Med Bon-fire køkkenet har du nemlig mulighed for at lave mad hjemme på terrassen, ved stranden eller i skoven – ja, hvor som helst du har lyst. Bon-fire er et fuldt udrustet køkken med gryder, pander, snobrødspinde m.m. - lige til at opsætte over bålet. Det betyder, at al slags mad nu kan laves udendørs, og ikke kun grillmad som hidtil.

Kombiner hyggen ved et bål med alt det bedste fra en grill

Tænd op i et Bon-fire bålfad, hæng emaljegryden op og lad kartoflerne komme i kog, allerede mens der er flammer i bålet. Du nyder måske noget koldt at drikke, mens du forbereder kød, grøntsager m.m., som grilles på den rummelige grillrist, når der kommer gløder. Brød og grøntsager placeres i yderkanten eller i BBQ-panden. Panden anvendes også til paella og pizza eller til at stege kød, mens der er flammer. Så behøver man ikke at vente på gløderne. Der kan også bages brød på snobrødspindene med praktiske holdere, så du blot skal dreje snobrødspindene rundt over gløderne og ellers har hænderne fri.

Alle i familien kan nyde lækre varme pandekager til dessert, bagt på pandekagepande over bålet, og børnene kan få nypoppede popcorn med Poptop popcorn-låget. Senere har de voksne måske lyst til en kop dejlig varm kaffe eller the – selvfølgelig lavet i Bon-fire kaffe/the kanden, mens hele familien ser solen gå ned.

Funktionelt og prisvenligt bålkøkken i høj kvalitet

Med Bon-fire Bålkøkken og de mange tilhørende produkter har du udstyr til ethvert formål i dit udekøkken. Bon-fire er et dansk designet, funktionelt og prisvenligt all-round udendørs-køkken i høj kvalitet, som også designmæssigt er bestemt til at være en pryd i haven, på terrassen eller ved sommerhuset.

Massevis af udstyr til Bon-fire bålkøkkenet

Køkkenet består af tre ben, der let foldes ud og sættes op over bålet, forskellige bålfade specielt udviklet til bålkøkkenet, emaljerede BBQ-pander, emaljerede pandekagepander på et langt delbart skaft - med popcorn-låget som ekstra tilbehør. Sidst, men ikke mindst, er der de praktiske emaljegryder og kaffe/the-kanden. Flere af produkterne fås i forskellige størrelser.

Af andet spændende tilbehør kan bl.a. nævnes snobrødspinden, der er udformet, så man efter bagning kan putte en pølse i snobrødet - som en fransk hotdog. Til denne fås desuden en holder, der gør det lettere at styre afstanden til gløderne. Alt sammen er let at skille ad, rengøre og transportere, også takket være forskellige tasker og Bon-fire Tipierne. Bålkøkkenet tåler både vind og vejr, da trebenet er malet i en varmefast maling, og tilbehøret er emaljeret.

Bon-fire Støbejernsserie

Som en af de varmeste nyheder har Bon-fire udviklet en støbejernsserie, der består af en bålgrill med 3 flytbare grillriste. Bålgrillen placeres direkte i bålet under madlavning. Bålgrillen leveres med foldbare ben, så den optager minimal plads under opbevaring. I samme støbejernsserie finder man et sæt m. kasserolle 2,5L og stegepande Ø24 cm, en pizzaplade, en grillplade og Dutch Oven i to forskellige størrelser, 5,5L og 7,6L, hvori du både kan tilberede en steg og bage brød.

To venner med passion for at grille

Det er kokken René Stage, der sammen med vennen Torben Eriksen har udviklet og designet Bon-fire. De to venner var vilde med at grille og fik så stor passion for at lave mad over bål, at idéen til Bon-fire hurtigt blev født. Efterhånden er mange forskellige produkter kommet til, og de to initiativtagere er hele tiden i gang med at udvikle nyt ekstra tilbehør til bålsættet, så grill- og bålentusiaster kan glæde sig til flere varme nyheder i fremtiden fra det fynske firma med hovedkontor i Svendborg.